Brdr. Freiberg koncernen under ledelse af Kurt Freiberg er en ægte grænseoverskridende virksomhedsgruppe, der opererer aktivt på begge sider af den dansk – tyske grænse. Virksomhedens kerneområder er:
Transportvirksomhed
Lagerhotel
Grusgrave
Kompostering & miljø
Jordindustri

Virksomhedsgruppen beskæftiger i dag ca. 50 ansatte, 25 trækkere inkl. div. trailere, 7 forvogn – hænger i såvel national som international transport.
Det isolerede lagerhotel i Süderlügum, Tyskland har en størrelse på 3.000m² og er udstyret med 9 læsseramper
Brdr. Freiberg A/S driver 4 grusgrave i Uge, Agerskov, Rødekro og Visby.
Firmaet Freiberg & Jespersen driver et stort recycling og komposteringsanlæg i Agerskov samt jordindustri i Uge nær Tinglev.
Grusgravene er ISO9002 certificerede og en stor del af produkterne herfra er certificerede efter de danske og tyske normer.
I grusgravene bliver der bl.a. fremstillet følgende materialer:
tilslag til beton
tilslag til asfalt
vejbyggeri
granitsten
chaussesten
brosten
Ansatte samt familien Kurt Freiberg i forbindelse med 25 års jubilæet
Historien bag
Virksomheden blev grundlagt i 1981 af Hans og Kurt Freiberg som Brdr. Freiberg I/S.
Firmaet startede som entreprenørforretning i Tønder med arbejdsområder inden for jord, kloak, vej – og belægningsarbejde, samt levering af sand, sten og grus hvor arbejdsområdet hovedsageligt var Sønderjylland.
I 1996 blev firmaet delt op i følgende tre dele:
Brdr. Freiberg Entreprenørforretning A/S, som i dag hedder Freiberg A/S med Hans Freiberg som direktør.
Brdr. Freiberg Vognmandsforretning A/S og Brdr. Freiberg Grusgrave A/S med Kurt Freiberg som direktør.
Kurt Freiberg og Niels Erik Jespersen stiftede firmaet Freiberg og Jespersen A/S i 2003, der beskæftiger sig med miljø og kompostering samt jordindustri.
Firmaet udvidede sig igen i 2004 hvor Kurt Freiberg etablerede Sønderjysk Slamformidling GmbH samt speditionsvirksomheden Brdr. Freiberg GmbH i Süderlügum – lige op og ned af den dansk tyske grænse.